Om mig

Psykoterapeut i Fredensborg med livserfaring og hjerte

Mit navn er Tine Ricka. Jeg er 54 år, psykoterapeut og bor i Fredensborg sammen med min mand. Vi har to voksne børn og to børnebørn.

Jeg har arbejdet med mennesker i mere end 30 år, både som social- og sundhedsassistent og som pædagog på et bosted. Gennem årene har jeg også været frivillig besøgsven hos Røde Kors, “kagekone” hos Mødrehjælpen og vikar i daginstitutioner. Siden 2024 har jeg været daglig leder i et integreret børnehus i Birkerød, hvor jeg hver dag følger børns udvikling tæt og samtidig selv vokser som fagperson.
I 2022 afsluttede jeg min fireårige uddannelse som psykoterapeut efter flere års fordybelse i menneskelig udvikling og relationer. Jeg er optaget af hele tiden at lære nyt og deltager derfor løbende i kurser og efteruddannelse inden for psykoterapi og menneskelig udvikling. Det er vigtigt for mig at holde min faglighed levende og mit blik åbent, så jeg kan møde dig med nærvær, indsigt og respekt for netop din situation.

Hvorfor psykoterapi?
Gennem hele mit liv har jeg haft en stærk lyst til at hjælpe andre, både i mit arbejdsliv og privat. Jeg har altid været den, folk kom til med deres historier. Samtalen har været mit vigtigste redskab, længe før jeg vidste, at jeg en dag ville blive psykoterapeut.

Mit valg udspringer også af egne livserfaringer. Jeg har mistet en stor kærlighed på tragisk vis. Jeg er vokset op i en dysfunktionel familie og har oplevet misbrug på nært hold. Jeg er mønsterbryder og har brugt mit liv på at skabe en anden vej for mig selv og dem omkring mig.
Alt det gør, at jeg i dag møder mine klienter med både faglig indsigt og ægte forståelse. Jeg ved, hvordan det føles, når livet gør ondt, og hvordan man langsomt kan finde vej frem igen.

Er du nysgerrig på samtaleterapi, eller leder du efter en psykoterapeut i Fredensborg eller omegn?
Så er du meget velkommen til at kontakte mig med spørgsmål eller for at aftale en uforpligtende samtale.

Uddannelse

1990. Blåmaler. Royal Copenhagen 

1992. SOSU-hjælper. Lyngby Taarbæk Kommune

2000. Pædagog. Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium

2022. Neuroaffektiv Psykoterapeut. PUC – Psykoterapeutisk Uddannelses Center. 

Kurser & Certifikater

2019. Begynderkursus Jichu Gong i Biyunmetoden. Medicinsk Qi Qong.

2021. Kontakt og opmærksomhed ind i tidlige ordløse kropslige lag og tilstande. Dansk Psykoterapeutforening. Traumekursus v. Ulla Rung Weeke

2022. Børneyoga-instruktør. Yoga Unlimited.

2022. Parterapi. EFT Grundkursus/Externship træning København 2022 ved Jette Simon.

2024. Klangen af skam i os – Træning 1. Dansk Psykoterapeutforening. Traumekursus v. Ulla Rung Weeke

Erhverserfaring

Blåmaler – Royal Copenhagen

SOSU-Assistent

Frivillig besøgsven hos Røde Kors

Pædagogisk vikar – Daginstitution

Socialpædagog – Specialpædagogisk Bosted

Daglig leder – Integreret børnehus