Jeg tilbyder samtaleterapi i Fredensborg

I mit terapirum ved Fredensborg station tilbyder jeg samtaler til voksne, par og familier, der har brug for støtte, afklaring eller en tryg ramme at finde ro i. Du kan her danne dig et overblik over de forskellige former for terapi, jeg tilbyder. Måske genkender du noget fra dit eget liv. Og måske er det her, du starter med at tage dig selv alvorligt.

Ud over de nævnte samtaleformer tilbyder jeg også supervision og terapi til ledere. Dette er blot et udsnit af de emner, du kan tage fat på – du er meget velkommen til at skrive til mig for en uforpligtende snak.

Alle samtaler foregår i fortrolighed og med respekt for dine grænser.


Individuel terapi

Et fortroligt rum til at lande i dig selv.
Individuel terapi er for dig, der oplever uro, lavt selvværd, sorg, traumer eller et behov for at forstå dig selv bedre. Vi tager udgangspunkt i det, du mærker og har med dig.
Læs mere om individuel terapi


Parterapi

Et sted at møde hinanden igen.
Parterapi er for jer, der ønsker at styrke jeres relation, genskabe nærhed eller arbejde med svære mønstre. Her er plads til begge stemmer og det, I hver især bærer på.
Læs mere om parterapi


Familieterapi

Når I gerne vil hinanden, men ikke helt ved hvordan.
Familieterapi giver mulighed for at forstå hinanden på nye måder. Det kan være svært at finde hinanden, når gamle mønstre og konflikter fylder. Her er der plads til at arbejde med det sammen.
Læs mere om familieterapi


Støtte og rådgivning for pårørende til mennesker med autisme

For dig, der står tæt på et menneske med autisme.
Jeg tilbyder samtaler til pårørende, der har brug for sparring, forståelse og konkrete redskaber. Når man står midt i det, kan det gøre en forskel at tale med en, der kender feltet ind og ud.
Læs mere om støtte og rådgivning


Sorg og tab

Når livet gændrer sig, og intet er som før.
Sorg kan komme efter død, skilsmisse eller tab af noget vigtigt. Du behøver ikke gå med det alene. Her er der plads til tårer, tavshed og det, du ikke har sagt til nogen.
Læs mere om sorg og tab


Drømmetydning

Når dine drømme taler, og du vil lytte.
Drømme rummer ofte mere, end vi tror. I samtalerne går vi på opdagelse i drømmens billeder, stemninger og betydninger, så du kan komme tættere på dig selv.
Læs mere om drømmetydning


Traumeterapi

Når det gamle stadig fylder.
Traumer sætter sig i kroppen og kan påvirke liv, relationer og selvfølelse. Vi arbejder med det svære i et roligt tempo og finder vejen hjem til dig selv igen.
Læs mere om traumeterapi


Spiseforstyrrelser

Når forholdet til mad og krop er fyldt med skam.
Samtalerne handler ikke kun om mad, men om følelser, kontrol og selvværd. Vi arbejder med det, der ligger bag, så du kan finde ro i din krop og i dig selv.
Læs mere om spiseforstyrrelser