Støtte og rådgivning til pårørende til mennesker med autisme

Når du står ved siden af, men også midt i det hele

At være tæt på et menneske med autisme kan være både meningsfuldt, krævende og til tider overvældende. Uanset om du er forælder til et barn med autisme, partner til en voksen med en autismediagnose eller måske søskende, bedsteforælder eller ven, så kan det være svært at finde plads til dine egne behov og reaktioner.

Jeg tilbyder støtte og rådgivning til pårørende til mennesker med autisme i Fredensborg og omegn. Her kan du få hjælp til at forstå det, der sker, både hos den, du står nær, og hos dig selv.


Samtalerne kan give dig:

  • Viden om autismespektrumforstyrrelser og hvordan det kan komme til udtryk i hverdagen
  • Sparring på konkrete udfordringer: f.eks. samspil, grænsesætning, konflikter eller skoleproblemer
  • Et frirum til at tale om svære følelser som afmagt, dårlig samvittighed, frustration eller sorg
  • Støtte til at finde balancen mellem at være der for den anden og tage vare på dig selv
  • Perspektiv på, hvordan I som familie eller par kan samarbejde bedre

Du behøver ikke stå alene med det hele.


Faglighed og erfaring – med øje for din virkelighed

Jeg har arbejdet med autisme i over 25 år og har stor forståelse for de mekanismer og reaktioner, der præger både den enkelte og de pårørende. Rådgivningen tager udgangspunkt i netop din situation, ikke i en standardmodel.

Samtalerne kan være enkeltstående eller et kortere forløb, alt efter hvad du har brug for. Der er ikke noget “rigtigt” at komme med. Det vigtigste er, at du får luft, indsigt og konkrete redskaber.


Støtte og rådgivning i Fredensborg er for dig, der er tæt på én med autisme og har brug for selv at blive mødt. Ikke som fagperson, ikke som forælder eller partner. Men som menneske.

Skriv en kommentar