Terapi ved sorg og tab i Fredensborg

Når sorgen ikke bare går over og heller ikke skal det

Sorg er ikke én ting. Den kan føles som tomhed, kaos, skyld, lettelse, vrede eller som en blanding, du ikke kan forklare. Du kan miste et menneske, et forhold, en drøm, en identitet. Og selvom omgivelserne måske gerne vil hjælpe, er det ikke altid muligt at dele det svære med dem, du ellers står nær.
Sorgen kan være svær at bære alene. Vi mennesker hopper ind og ud af sorgen, og nogle gange er det ikke nok at dele den med vores nærmeste.

Jeg tilbyder terapi ved sorg og tab i Fredensborg for dig, der har brug for et sted at lægge sorgen fra dig, uden at skulle forklare eller fikse den.


Kærestesorg, dødsfald og andre tab

Et tab kan komme brat eller snige sig ind over tid. Det kan være:

  • Sorg efter dødsfald, både pludselige og forventede
  • Skilsmisse eller brud, hvor kæreste­sorgen føles altopslugende
  • Eksistentiel sorg: over det liv, du ikke fik, eller den fremtid, der smuldrede
  • Usynlig sorg, hvor omgivelserne ikke forstår omfanget af det, du har mistet

Uanset form, har sorgen brug for et sted at lande.


Erfaring både fagligt og menneskeligt

Min tilgang til sorgterapi bygger både på min faglige viden som psykoterapeut MPF og på min egen livserfaring. Jeg har selv mistet – både på måder, man kan sætte ord på, og på måder, der var svære at forklare. Derfor ved jeg, at det vigtigste ikke er at “komme videre”, men at finde en måde at leve videre med det, du har mistet.

Skriv en kommentar